08/11-2019
Voilà He Sure Is ( Pelle) er den 08/11 blevet patellaundersøgt og øjenlyst, begge dele var ok. 
18/01-2020 Chewbaccas Simon The Supermann er den 02/01 øjenlyst i Sverige, alt var ok.
_______________________________________________________

08/11-2019
Jeg har i mange år haft et ringtræningshold i Lemvig, og har i den forbindelse gjort mig nogle tanker om udstillingsdommernes til tider forbløffende måde at dømme og tolke FCI’s standarder for de forskellige racer på, både i min egen race Bichon-Havanais, men også i nogle af de andre racer som jeg har på ringtræningsholdet.

Det mest grelle eksempel på forsømmelighed fra en dommer oplevede jeg for noget tid siden, hvor en førstegangsudstiller efter en udstilling i Spidshundeklubben kom til ringtræning med sin kritik hvor der stod at hendes Shiba var blevet diskvalificeret, der stod ikke noget om i kritikken, som det kan læses
Her, hvorfor hunden var blevet diskvalificeret, det mente Ambörn Lindquist som var dommer den dag åbenbart ikke skulle skrives i kritikken.
Det eneste der var skrevet noget om som kunne tolkes som negativ var halelængden. I racestandarden for Shiba står der: Halespidsen kan næsten nå haseleddet når den holdes nedefter. Vi har målt halen på Shibaen som blev diskvalificeret, og der mangler 2 cm. i at den når haseleddet, så det må da siges at være næsten.
Jeg kontaktede på vegne af ejerne Dansk Kennel Klub for at høre om de kunne forklare ejerne hvorfor deres hund blev diskvalificeret, og fik dette svar tilbage:

Tak for mailen.
Det kan vi desværre ikke lige gennemskue.

Hvis man giver Disqualified, så skal årsagen tydeligt anføres på kritikken. Det kan vi ikke se, at den er blevet.

Vores råd til jer er at bede Spidshundeklubben om at undersøge sagen.


I Spidshundeklubben er svaret det samme, så det her er en rigtig kedelig eksempel på sløseri og ligegyldighed fra dommerens side. Det værste er, at udstilleren har betalt nær ved 400 kr. for sådan en gang sjusk.

På holdet er der også en anden ny udstiller med en Sussex Spaniel. I FCI’s standard for Sussex Spaniels står der at de skal måle mellem 38 og 41 cm. og veje omkring 23 kg. I Herning var der 2 Sussex Spaniels, den ene tæve er 39 cm. høj og vejer 20 kg. den anden tæve var ca. 28 cm. høj og vejede ikke i nærheden af 15 kg.
Men ejeren af den lille Sussex tæve var rigtig god til at gå ind i ringen med sin mellemklasse tæve mens juniortæven blev bedømt, her gik hun så frem og tilbage bagerst i ringen så dommeren ikke kunne undgå at se hende, på et tidspunkt var hun faktisk helt oppe midt i ringen at cirkle rundt med sin tæve mens dommeraspiranten dømte juniortæven, det der undrede alle os der stod udenfor ringen var, at ringpersonalet eller dommeren ikke sagde noget til den svenske ejer af mellemklassetæven om at vente med at gå ind i ringen til juniortæven var færdigdømt..
Dommeren valgte så at sætte den lille tæve op som BIR og give den tæve som iflg. standarden har de korrekte mål Very good, og det er så den størrelse dommeren lære dommeraspiranten en Sussex Spaniel skal have.
Jeg ved ikke lige hvor dommeren havde sine øjne da han dømte de 2 Sussex Spaniels, det var i hvert fald ikke på racestandarden.

Og så er der dukket en ny type dommere op, petitesseryttere kaldes de i Sverige, kritikkerne er næsten enslydende for de hunde som ikke falder i deres smag, her bruges der ord som tilstrækkelig, en anelse, acceptabelt, osv. Desværre har flere af disse petitesseryttere haft ret så svært ved at forstå FCI's racestandard, især anatomien og regneforholdene er glippet for dem, da den del blev gennemgået i forbindelse med deres dommeruddannelse.

Hvad angår min egen race Bichon-Havanais så oplevede Louise jo at den estiske dommer Sirit Lepassar ville belære os om hvor lang en Havaneser ifølge hende skulle være, hendes mening fik Louise nu hurtig affærdiget. Desværre foregik hendes mening om racens længde mundtlig, så det kunne vi ikke bruge til noget. Men til vores store ”held” valgte en anden estisk dommer Inga Sill at skrive i kritikken at vores hund er for kort i kroppen, Juhu, nu kunne vi nemlig gå direkte over på DKK’s udstillingskontor med kritik og racestandard i hånden, og vise dem ud fra racestandarden at dommeren ikke havde forstået forholdet mellem højde og længde.
Vi havde en mistanke om at vi ville se det med længden igen, og måske også højden efter den første esters bedømmelse, derfor havde vi fået Voila He Sure Is (Pelle) målt på den korrekte måde i ugen op til udstillingen i Herning, og Pelle er 26 cm. høj og 34,5 cm. lang.
Tegningen nedenunder viser hvordan man måler længde og højde korrekt på en hund, og målene nedenfor er fra FCI’s racestandard for Bichon-Havanais. Forelagt for DKK's udstillingsledelse måtte de give os ret i at Pelle ikke var dømt ud fra de mål FCI's racestandard foreskriver.



Thumbs up til svenskerne som har indført måling af Bichon-Havanais på samtlige udstillinger i 2020. Det bliver spændende at se om det vil påvirke størrelsen på racen i Sverige.